På Møf er maden i centrum
Vores fornemste opgave på Møf er at gøre vores kærlighed til mad, råvarer og vin til det centrale i din oplevelse hos os.
Mad
På Møf laver vi mad med en omhyggelighed, bevidsthed og respekt for de enkelte råvarer, der alle kommer til orde i vores tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Vores kærlighed til mad omfatter en konstant udvikling og en lyst til at eksperimentere. Derfor skifter vi menu hver måned, og vi er ikke blege for at få inspiration og plukke smage fra internationale køkkener, så længe det er i harmoni med den danske sæson.
Vin
Vi elsker vin, og vores vine er nøje udvalgt mellem små bæredygtige producenter i hele Europa. På Møf er vinene levende og ærlige, og produceret med dyb respekt for selve vinen såvel som miljøet. Som med menuen skifter vi løbende i vores vinsortiment, så vi kan sikre det bedste match til din mad.
Madbar
Vil du helt tæt på den oplevelse, vi kalder møf, kan du vælge at sidde i vores madbar. Den er en del af det åbne køkken midt i restauranten og stedets omdrejningspunkt. Fra madbaren har du udsyn til hjertet af Møf og mulighed for at få en sludder med os, mens du følger med i tilblivelsen af din mad.
– Vi glæder os til at se dig på Møf, hvor du havner midt i vores kærlighed til mad.
Mange hilsner fra Kristine & Michell
Uddrag fra anmeldelser og udtalelser
Anden omtale
- Scanmagazine - Intimate, heartfelt dining in the middle of aarhus
- Smagaarhus IIII - Gastronomisk hygge, 5 forældrevenlige restauranter i Aarhus
- Lokalavisen I - "Møf" skal forene køkkenet og gæsterne
- Lokalavisen II - "Vores Møf skal ikke have stjerner ...Vores mad er til for gæsterne"
- Lokalavisen III - "Glæd dine nytårsgæster uden at tilbringe nytåret i køkkenet"
- Aarhus Update - Jordnært, moderne, økologisk og fokus på mad og smag